Åbent Hus Aalborg 2019

Selvom der kan virke længe til d. 1. marts så sæt allerede nu kryds i din kalender.

Her på Study Aalborg kan vi allerede nu løfte lidt af sløret for Åbent hus Aalborg, der finder sted i Musikkens Hus og universitetsbygningen Create d. 1. marts 2019. På dagen kan du blive klogere på Aalborgs mange uddannelsesmuligheder og finde den uddannelse, der er den helt rigtige for netop dig. Derudover vil der være en masse information om studieboliger og studielivet i Aalborg. Du kan både besøge stande og deltage i oplæg. Vi vil løbende opdatere siden her med de nyeste informationer om arrangementet og praktiske oplysninger vedrørende transportmuligheder. Vi vil inden længe også henvise til Åbent Hus Aalborgs hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om arrangementet samt sammensætte dit helt eget program for dagen.

Hvis du er interesseret i at vide mere om studielivet i byen og dine muligheder for at bo i én af byens mange attraktive kollegie- eller studieboliger, anbefaler vi, at du til arrangementet hører oplæg om livet som studerende, der afholdes af studerende selv. Det er også oplagt, at du hører oplæg vedrørende ansøgning om kollegie- og studiebolig i Aalborg, hvilke anvises via AKU (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger). Der vil også være stande, hvor du kan få mere information om boligerne, ansøgning og anvisning. Derudover er der mulighed for at komme med på en guidet tur til en studiebolig i byen. Der vil komme flere informationer om boligfremvisningerne i det nye år.

Ved havnefronten mellem Create og Musikkens Hus ligger studieboligerne Larsen Waterfront. I videoen nedenfor kan du få inspiration til, hvordan du kan indrette dig i en studiebolig. Vil du vide mere om ejendommen, kan du se denne video.

 

 

Del siden