Nyheder

Studiejob

Sted at bo

Oplevelser

Rundt i Aalborg

Cafeer og andet godt

Sport og fritid

Offentlige services (FAQ)

Game

Af Studerende for Studerende

Platform4 – join the experiment

”Platform4 er et sted, hvor man eksperimenterer med en blanding af kunst og teknologi. Det fungerer som en stor legeplads for barnlige sjæle. Og lad dig ikke narre af husets slidte ydre: Menneskene bag murene rummer brandvarme, innovative ideer, som kun lige har set dagens lys”.
Af: Anne Sophie Pedersen

"Let's work together - let's play!" Ordene tilhører Christian Villum, som er en af de ledende skikkelser i organisationen. Han syner måske ikke af meget, men man fornemmer straks en sjælden arbejdsomhed og passion for projektet. Han er initiativrig. Opfindsom. Nysgerrig. Han er personificeringen af Platform4: Et sted, der ikke gør sig bemærket på dets ydre kvaliteter, men på de indre værdier. Et sted af ildsjæle, for ildsjæle.

Pakhus 4
Platform4 er en non-profit organisation, som inviterer brugerne til at bidrage med at udfylde den kunstneriske og teknologiske ramme, som stedet faciliterer. På adressen Rapsgade 4 på Østre Havn mødes man af et 3000 kvadratmeter stort nedlagt varehus, Pakhus 4, deraf navnet, som udgør Platform4.

P2 233x175

Platform4 er drevet af mennesker, der har lyst til at eksperimentere med nye teknologiske og digitale elementer i kombination med kunstneriske og kreative genrer, lige fra musik, teater, moderne kunst, design, arkitektur og meget mere. Her er ikke blot fokus på, at gøre publikum og brugerne en oplevelse rigere: Her er også fokus på, at skabe optimale rammer for spirende kreative projekter og produktinnovation. Som Christian Villum siger, er Platform4 til for alle, der har lyst til at bruge det: Huset skaber et frirum, hvor alles meninger bliver hørt og drøftet. Alt er muligt, hvis blot du har lysten til at lære, nysgerrigheden til at udforske og viljen til at skabe.

En aften i glitter og guld
Jeg tog selv for nylig del i eventyret, da Platform4 sluttede sæsonen af med et brag af et Award Show. Her konkurrerede over 30 kreative projekter fra hele Jylland om første præmien på 10.000 danske kroner. I tilgift vandt vinderen og de nominerede også opmærksomhed og om-

tale. Formålet med aftenen var nemlig, at synliggøre mange af de projekter, der ofte kun når et begrænset publikum. Og på denne aften var pressen mødt talstærkt op.

Og jeg må give organisationen topkarakter: Oplevelsen var svær at ryste af sig. Al den gode karma og velvilje som Platformen emmer af er alt overskyggende. Og efter en aften i selskab med organisationen kan man ikke lade være med at drage en parallel til 70'ernes kollektiver. Her sad man i rundkreds og holdt i hånd, fandt en guitar frem og sang i kor af sine lungers fulde kraft med en smøg hængende slapt i mundvigen. Sådan er det ikke på Platform4: Vi lever dog i det 21. århundrede. Men det er tæt på. Alle bliver hørt, og ingen bliver overset.

Denne tilgang skaber grobund for et velfungerende socialt miljø, hvilket er et aspekt, der generelt bliver nedprioriteret i det danske uddannelsessystem, da samfundet i mange år og fortsat er præget af stor vægt på de faglige kompetencer. Men det er vigtigt også at udvikle sig som menneske gennem andre mennesker, og derfor står det organisationen kan og er i skærende kontrast til, at unge i dag har så svært ved at finde en mening med tilværelsen. Så hvis du savner at være en del af et fællesskab er Platform4 stedet, hvor du kan finde det.

Det er ren magi
Billederne til denne artikel er taget en solrig efterårsdag. På denne tid af året slutter Platform4 sædvanligvis planlægningen af de sidste aktiviteter, slukker langsomt de sidste lys og langer de sidste øl over disken. Men hvis du ikke kan vente til foråret, hvor huset igen åbner dørene, kan du allerede nu være med til at planlægge arrangementer til sæsonen 2012. Tag del i netværket på platform4.dk.

I mellemtiden kan du tage en tur forbi Østre Havn og opleve Aalborg fra en lidt anden vinkel. Det nedlagte industriområde er råt, nøgent og ærligt, ligesom Platform4 heller prøver at være noget, det ikke er. Det lever i nuet og i form af de mennesker, der engagerer sig omkring det. Men stedet skal opleves om aftenen, hvor magien skinner ud i mørket og gør de slidte omgivelser usynlige. Hvor energien fra de mennesker, der lever og ånder for projektet lyser nattehimlen op og spreder varme i ethvert sind.