After Study-arrangment for studiepraktikanter d. 26/10 2017

Er du i studiepraktik i Aalborg i uge 43? Så læs med her!

Aalborg har et fedt studiemiljø, som dækker over meget mere end de timer, du bruger på din uddannelsesinstitution. Dette vil vi i Aalborg gerne give jer fremtidige studerende et indblik i. For at byde alle studiepraktikanter velkommen til jeres fremtidige uddannelsesby Aalborg, giver Aalborg Kommune jer derfor mulighed for at deltage i byvandringer torsdag d. 26/10.

Vandringerne starter i Kedelhallen i Nordkraft fra kl. 15.30. Der vil blive afviklet vandringer af en times varighed med et kvarters mellemrum, hvor den sidste vandring forventes afsluttet kl. 18.00.

Turen går først forbi Larsen Waterfront, hvor en skøn studielejlighed med beliggenhed ned til vandet, vil blive fremvist. Efterfølgende vil guiderne føre jer videre hen langs den flotte Havnefront og undervejs fortælle lidt om de bygninger og seværdigheder, som findes på vejen. Dernæst går turen gennem byens festcentrum, Jomfru Ane Gade, hvorefter Studenterhuset byder på en coffee-to-go. Endelig går ruten gennem hovedbiblioteket og frem til Nordkraft, hvor turen afsluttes.

Vi glæder os til at se jer!

Del siden