Gratis bustransport til Åbent Hus

Aalborg Kommune og Study Aalborg arrangerer gratis bustransport til dig, der vil besøge de forskellige uddannelsesinstitutioner til Åbent Hus fredag d. 2. marts.

I samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab har Aalborg Kommune etableret en særlig SMS-billet, så du kan køre gratis med bussen til og fra Åbent Hus i Aalborg. SMS-billetten kan kun bruges fredag d. 2 marts. 2018 og gælder udelukkende til bustransport i hele Region Nordjylland.

Sådan gør du 

  • Sms ÅBENTHUS til 1271
  • Du modtager en sms fra NT. Den skal du besvare med et JA
  • Du modtager din mobilbillet*. Vis den til chaufføren, når du stiger ind i bussen

Gyldighed
Billetten kan kun bestilles den 2. marts 2018 efter klokken 06:00 Efter bestilling er den gyldig indtil klokken 24:00 samme dag.

Regler for brug af billetten
Du skal have modtaget billetten på din mobiltelefon inden du stiger på bussen, og du skal kunne fremvise den på forlangende til f.eks. en NT kontrollør. Det betyder, at du skal sørge for, at der f.eks. er så meget strøm på telefonen, at den ikke løber tør under turen.

Snyd
Der må ikke ændres i billetternes indhold eller udseende. Det svarer til falskneri. Videresendes en SMS-billet som modtageren forsøger at rejse på, anses det også for dokumentfalsk. Falskneri vil blive meldt til politiet.

Kan alle bestille billetten?
Der er enkelte undtagelser for, hvem der kan bestille SMS-billet.

Du kan ikke bestille en billet, hvis:
- din telefon er spærret for køb via sms (såkaldt indholdstakserede sms'er, eller  
hvis telefonen er spærret for denne tjeneste)
- du har et udenlandsk abonnement
- du har et Telia taletidskort

*Hvis du vil sikre dig, at dit abonnement tillader, at du kan bestille en gratis mobil-billet, kan du op til Åbent Hus dagen bestille en test-billet ved at sms'e MOBILTEST til 1271. Billetten kan IKKE bruges i bussen!

Du kan kontakte NT's Call Center på tlf: 98 11 11 11, hvis der skulle være problemer med at købe mobil-billetten.

Del siden