StudyAalborg-messe 2017

Deltog du i årets StudyAalborg-messe i Gigantium, eller har du lyst til at høre mere om eventet, så læs med her.

Fra mandag d. 6/11 til torsdag d. 9/11 blev der afholdt StudyAalborg-messe i Gigantium. Formålet med messen var at give deltagerne et anderledes indblik i hvilke uddannelsesmuligheder, som er til rådighed for dem efter endt folkeskole.

I messen deltog elever fra 8., 9. og 10. klasse, samt uddannelsesparate voksne. I løbet af dagene var i omegnen af 4000 deltagere forbi messen. 

Selve konceptet bestod i, at en række uddannelsesinstitutioner (gymnasielle, EUX og andre) var repræsenteret med en stand eller et oplæg, som deltagerne fik mulighed for at undersøge nærmere. Standene var i mange tilfælde kreativt opbygget, som eksempelvis AMU's stand, som ses på billedet nedenfor. 

Ved de forskellige oplæg fik deltagerne bl.a. mulighed for at høre om de uddannelser, som forskellige virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan tilbyde. Eksempelvis var Bilka Skalborg repræsenteret med oplæg. 

Vi fra StudyAalborg vil gerne sige tak for denne gang og håber, at deltagerne fik gjort sig nogle overvejelser i løbet af arrangementet. 

Ps. hvis du deltog i arrangementet og har ris/ros til det, hører vi gerne fra dig på følgende mail-adresse: studyaalborg@aalborg.dk.

 

 

 

 

 

 

Del siden